Kære forældre, kære kolleger! Hjertelig velkommen !
Vi er et team af specialister fra Universitetsklinikken for børnesygdomme i Graz, Østrig, der især har specialiseret sig i diagnose og behandling af alvorlige spise- og ernæringsforstyrrelser for aldersgruppen 0-18 år. Specielt til spædbørn og småbørn med ernæringssonder har vi udviklet en behandling, som betyder, at børnene lærer at spise og drikke selv i løbet af 3 uger. I teamet har vi børnelæger, plejepersonale, ergoterapeuter (beskæftigelses-terapeuter), fysioterapeuter, gastroenterologer, ernæringsspecialister, psykologer, talepædagoger samt kolleger fra andre underområder inden for børnesygdomme.
1. Aldersgruppe 0 - 5:
For børn, som endnu ikke selv har lært at spise og drikke, og som ernæres med sonde (NG-sonde (næse-mavesonde), PEG-sonde (mavesonde) eller jejunum-sonde (tyndtarmssonde)), som følge af operationer, alvorlige sygdomme, ekstremt tidlig fødsel, stofskifteforstyrrelser eller af andre grunde. Disse børn lider ofte af en ny sygdom, som kan karakteriseres med begrebet sondeafhængighed (uønsket afhængighed af sondeernæring), fordi de ikke endnu har lært at spise og drikke selv, ikke har villet lære det eller begge dele. Jo tidligere barnet kan vænnes fra sonden, jo lettere er behandlingen. Børnene kommer med deres familier fra hele verden og lærer at spise og drikke selv på 3 uger med hjælp fra et interdisciplinært team. Succesprocenten er over 95 %. Vi udsætter ikke børnene for tvangsbehandlinger og foretager ingen smertefulde indgreb. For børn fra Europa kan E 112-blanketten anvendes til betaling. For børn uden for Europa kan det – hvis sygesikringen ikke vil betale – være nødvendigt selv at betale behandlingen. Disse udgifter beløber sig til cirka 3000.- eruo/pr. uge ved ambulant behandling, eksklusiv udgifter til ophold og rejse.
Der er to grupper børn vi, på grund af faren for aspiration (fejlsynkning) af ernæringen til lungerne, almindeligvis ikke kan lære at spise selv: Børn med medfødte synkeforstyrrelser eller progredierende neurodegenerative (fremadskridende nervenedbrydende) sygdomme.
2. Aldersgruppe 5-12:
Hovedgrunden for klinisk præsentation af spise- og ernæringsforstyrrelser i førskole og folkeskolealderen, er for det meste adfærdsproblemer som ADHD, alvorlige udviklingsforstyrrelser som autisme eller børn med ekstremt kræsne spisereaktioner. Børns overvægt skal tages alvorligt allerede i denne alder og af sundhedsmæssige grunde behandles effektivt fra en BMI på over 30. Her kan vi tilbyde en psykosomatisk orienteret diagnostik, behandlingsstart og en terapiplan, som for det meste efterfølgende kan udføres ambulant efter et kort ophold.
3. Aldersgruppe 12-20:
I denne alder forekommer der allerede livstruende spiseforstyrrelser som anorexia nervosa, anorexia athletica og bulimia. Pubertetskriser og selvdestruktiv adfærd kan kun behandles hos os, hvis den unge deltager frivilligt og har en grundlæggende nysgerrighed i forhold til terapien.
Sammenfatning:
Hvis De lader Deres barn behandle i Graz hos os, har vi hjælp fra tolke, så vi uden problemer kan diskutere, hvordan vi bedst kan hjælpe Deres barn. Detaljerede informationer på engelsk og tysk kan hentes på hjemmesiderne. Hvis De ikke selv kan læse eller tale et af disse sprog, kan en person i Deres omgangskreds forhåbentlig hjælpe. Hvis De har vanskeligheder med kommunikation på tysk / engelsk, kan De skrive på Deres eget sprog, hvorefter medarbejdere fra www.allesprachen.at kan hjælpe Dem.
På tubeweaning@notube.at kan De eller Deres børnelæge kontakte os for informationer om, hvilken terapi, vi kan anbefale for bedst at
hjælpe Deres barn.
Vi ønsker Dem og Deres barn alt godt samt en sund og lykkelig fremtid!